Kasse

fugleihaven.dk

Her er en oversigt med en kort beskrivelse over nogle af de fugle, man kan se i sin have.

LÆ: Fuglens længde   VF: Fuglens vingefang   RT: Rugetid i dage   UT: Ungetid i dage   ÆG: Antal æg   YA: Ynglealder


Allike

(Corvus monedula)

LÆ:33     VF:67-74     RT:18-19     UT:30-35     ÆG:4-6     YA:2

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille sort kragefugl med lysegrå nakke og kinder og lyse øjne.

Almindelig over det meste af landet.

Byer og ældre løvskov, men ses næsten overalt. Kan også være talrig i villakvarterer.

Gråkrage, stær, solsort.

Korte skrig, kan lyde som kiaa. Snakker meget, især når de er sammen i flokke.

Småkryb som orme, snegle og insekter, men også gerne vegetabilsk føde.

1 kuld. Yngler tidligt om foråret og reden anbringes gerne i skorstene eller huller i træer.


Blåmejse

(Parus caeruleus)

LÆ:11-12     VF:17,5-20     RT:13-14     UT:18-20     ÆG:6-12     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille mejse med blå isse og gul mave. Mangler musvittens sorte længdestribe.

Almindelig i hele Danmark, men specielt talrig i hovedstadsområdet.

Ses i de fleste typer natur, men foretrækker ældre løvskov og byer.

Musvit, sortmejse.

Lys og rytmisk trille, der kan minde om en lille sølvklokke.

Insekter om sommeren og frø om vinteren. Meget glad for bog. Hyppig gæst på foderbrættet.

1 kuld unger tidligt om foråret. Yngler i huller og meget gerne i kasser.


Bogfinke

(Fringila coelebs)

LÆ:15     VF:24,5-28,5     RT:12-13     UT:13-14     ÆG:4-5     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Han med rødbrun krop, blågråt hoved og hvide vingebånd. Hun grålig med hvide vingebånd.

En af Danmarks almindeligste ynglefugle. Delvis trækfugl, men også mange vintergæster.

Ses alle steder med samlinger af høje træer, også gerne i villahaver med gammel beplantning.

Rødhals, kvækerfinke

Sang lyder som: d d d d d ka jeg sig lige så tit det ska være og kaldet er et højt fink.

Insekter om sommeren og frø resten af året. Hyppig gæst ved foderbrættet.

1 kuld. Reden anbringes i et træ eller en busk og laves af græs,mos,lav og edderkoppespind.


Broget fluesnapper

(Ficedula hypoleuca)

LÆ:13     VF:21,5-24     RT:12-13     UT:16     ÆG:5-8     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Sort/hvid fluesnapper. Hunnen brun i stedet for sort. Hannen får ca. hunnens farver efter fældning i juli/august

Almindelig på øerne og i Østjylland.

Haver, parker og løvskov.

Grå fluesnapper samt den meget sjældne hvidhalset Fluesnapper.

Sangen lyder som en rusten trillebør.

Insekter der fanges i luften samt larver. På trækket tillige frugter og frø.

1 kuld om året. Reden anbringes i gammelt spættehul eller anden hulhed. Yngler gerne i redekasse.


Dompap

(Pyrrhula pyrrhula)

LÆ:15     VF:22-29     RT:12-14     UT:12-16     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Kraftig finke. Han: sort hoved, rødt bryst og grå ryg. Hun: gråbrun underside og beigegrå ryg.

Først dansk ynglefugl fra 1932, men nu ret almindelig hist og her.

Løv- og nåleskov, men allerhelst blandskov. Også gamle haver og parker og om vinteren mere i haver.

Ret særegen, men måske bogfinke og rødhals.

Bløde fløjt.

Bær,frø og knopper. I yngletiden også insekter.

2 kuld unger om året. Reden anbringes i stedsegrønne planter, gerne 1-3 meter oppe.


Fuglekonge

(Regulus regulus)

LÆ:9     VF:13,5-15,5     RT:16     UT:18-20     ÆG:7-8     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Danmarks mindste fugl. Lysgrøn med lys bug og gul issestribe, flankeret af sort. Han har orange i det gule.

Almindelig ynglefugl, hvor der er nåletræer. Mange omkommer i hårde vintre.

Yngler i nåleskov, men ses overalt uden for yngletiden, også i haver.

Gran- og løvsanger.

sii-sii-sii.

Små insekter som bladlus og edderkopper.

2 kuld unger om året. Reden anbringes i et nåletræ.


Gransanger

(Phylloscopus collybita)

LÆ:11     VF:15-21     RT:13     UT:13-14     ÆG:5-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille grøn sanger med lys underside.

Meget almindelig i hele Danmark.

Foretrækker blandskov trods navnet. Ses hyppigt i haver om foråret og efteråret.

Meget lig løvsanger, som den kan skelnes fra på sangen. Fuglekonge, havesanger

Karakteristisk sang, der lyder som en dryppende vandhane: tjif-tjaf,tjif-tjaf.

Insekter og edderkopper, som hyppigt fanges yderst i de tynde grene.

1-2 kuld om året. Reden anbringes normalt i stedsegrønne planter, da den yngler før løvspring.


Grønirisk

(Carduelis chloris)

LÆ:14,5     VF:24,5-27,5     RT:13-14     UT:13-16     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Kompakt, olivengrøn finke med gult på vinger og hale - hun svagere i farverne.

Almindelig overalt i Danmark, men talrigest i Storkøbenhavn.

Ses overalt i parker, på kirkegårde og i haver.

Grønsisken og den sjældne gulirisk.

Kanariefugleagtige triller.

Frø, knopper og bær. Almindelig på foderbrættet.

2 kuld unger om året. Reden anbringes skjult i buskadser et par meter oppe.


Grønsisken

(Carduelis spinus)

LÆ:12     VF:20-23     RT:12     UT:15     ÆG:4-5     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille grøn sisken med gule og sorte partier. Hunnen ligner hannen, men mere afdæmpet i farverne.

Spredt over hele landet. Visse år mange træk og vintergæster.

Foretrækker nåleskove i yngletiden. Resten af året kan den ses overalt.

Grønirisk, gulirisk, gråsisken.

Knitrende små lyde, men også et karakteristisk psiiii.

Forår og sommer: granfrø og insekter. Efterår og vinter: frø fra el, birk og lærk.

2 kuld unger om året. Reden anbringes i et nåletræ.


Grå fluesnapper

(Muscicapa striata)

LÆ:14     VF:23-25,5     RT:12-14     UT:12-15     ÆG:4-5     YA:1

Grå fluesnapper

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Anonym askegrå fluesnapper med smalle mørke striber på isse og svage grålige striber på bryst.

Spredt ynglende over hele landet. Trækfugl, der overvintrer i Afrika.

Yngler i lysåbne skove, parker, større haver og sommerhusområder.

Broget Fluesnapper hun.

Diskret sang af lave toner, der blandes med enkelte triller i ujævn takt. Distinkt 2-tonet kald: "zee-zucc"

Insekter, der fanges i luften.

2 kuld om året. Reden anbringes typisk i revner i træstammer, hulrum eller evt. på en gren.


Gråkrage

(Corvus corone)

LÆ:47     VF:93-104     RT:19     UT:26-35     ÆG:4-6     YA:2

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Kragefugl med grå krop og sorte vinger, ansigt og bryst.

Udbredt over hele landet. Overnatter ofte sammen i store flokke.

Ses overalt, i alle omgivelser. Hyppigst i det åbne land og i byernes parker.

Sortkrage som den er nært beslægtet med, råge, allike.

Kraa kraa kraaa.

Altædende.

1 kuld unger om året. Reden anbringes normalt højt oppe i træ. Mange andre fugle benytter gamle kragereder.


Gråspurv

(Passer domesticus)

LÆ:14,5     VF:21-25,5     RT:12-14     UT:14-16     ÆG:3-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Han: grå isse, brunt øjenbrynsbånd og sort hageplet. Næb sort om sommeren og gult om vinteren. Hunnen er gråbrun.

Tidligere meget talrig, men siden halvfjerdserne er bestanden halveret. Ses fortsat overalt.

Ses overalt, men størst antal, hvor der er mennesker. Talrigst i København og Køge-området.

Skovspurv, jernspurv.

Tjilp, tjilp.

Insekter i yngletiden - frø og korn resten af året. Almindelig på foderbrættet.

2-3 kuld unger om året. Reden anbringes gerne under tagudhæng, men går også i kasser.


Gærdesanger

(Sylvia curruca)

LÆ:13,5     VF:16,5-20,5     RT:11     UT:11     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille gråbrun sanger med hvid strube og mørke ben.

Ret almindelig i hele Danmark.Trækker til Østafrika om vinteren.

Findes i mange biotoper: løvskov, nåleskov, det åbne land og meget gerne i villahaver.

Tornsanger, andre sangere.

Lidt pludren efterfulgt af en række klaprende lyde. Kaldet er kort og skarpt.

Insekter og lidt bær.

1-2 kuld om året. I villahaver bliver reden meget gerne anbragt i hække.


Gærdesmutte

(Troglodytes troglodytes)

LÆ:12     VF:13-17     RT:14-16     UT:15-18     ÆG:6-8     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille rustbrun fugl med strittende hale. Ikke til at tage fejl af. Han og hun er ens.

Meget almindelig i hele landet.

Skov, krat og haver. Gerne nær vand. Elsker et rodet hjørne af haven.

Ingen.

Kraftige fløjtetoner afbrudt af en trille. Skælder også meget ud med en snerrende skratten.

Insekter og edderkopper.

1-2 kuld unger om året. Reden bygges af hannen og består af grene, kviste, blade og mos.


Havesanger

(Sylvia Borin)

LÆ:14     VF:20-24,5     RT:11-12     UT:9-10     ÆG:4-5     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Meget uanselig gråbrun sanger. Har nærmest ingen kendetegn - udover at den ingen har.

Forekommer over hele landet. Mest almindelig mod øst, særlig på Bornholm. Trækfugl.

Løvskov og beplantninger med undervegetation. Gamle frodige haver.

Munk, som dog har en tydelig sort eller rød hætte på hovedet.

Minder om solsortens, bare i et højere tempo.

Insekter og larver i yngletiden og bær resten af året. Kan undtagelsesvis ses på foderbrættet om vinteren.

1-2 kuld unger om året. Reden anbringes i grenkløft lavt i buskads eller i et ungt træ.


Husskade

(Pica pica)

LÆ:46     VF:52-60     RT:17-18     UT:22-28     ÆG:5-8     YA:2

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Let genkendelig. Sort-hvid fjerdragt med metalglans på vingerne og meget lang hale.

Udbredt over hele Danmark, men knap så hyppig på Lolland-Falster.

Ses overalt, i alle omgivelser. Meget almindelig i byer og haver.

Ingen.

Mest almindelige lyd er et skrattende chack, chack, chack.

Altædende. Kan tage fugleunger, ligesom mange andre fugle, men dens dårlige rygte er stærkt overdrevet.

1 kuld unger om året. Reden anbringes højt i et træ.


Jernspurv

(Prunella modularis)

LÆ:14     VF:19-21     RT:12     UT:12     ÆG:4-5     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille uanseelig brunlig spurv med stålgråt hoved og bryst samt et fint spidst næb.

Udbredt over hele Danmark. Hovedsagelig trækfugl, men kan overvintre i milde vintre.

Blandskov, nåleskov, krat, moser og haver.

Andre småspurve som gråspurv, skovspurv eller bogfinke hun, men kendes altid på sin stålgrå farve.

Fin melodisk sang som gærdesmuttens, men mangler dennes trille. Synger fra toppen af et træ eller en busk.

Hovedsagelig mindre insekter, men tager bær og frø uden for yngletiden.

2 kuld unger om året. Reden anbringes et stykke oppe i en tæt busk eller et tæt træ.


Kernebider

(Coccothraustes coccothraustes)

LÆ:18     VF:29-33     RT:12-13     UT:11-14     ÆG:3-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Kraftigt bygget, farvestrålende finke med et meget kraftigt næb. Rødbrune og grå nuancer. Hun afdæmpet i farverne.

Spredt forekommende i Danmark. Standfugl. Færdes i småflokke om vinteren. En del vintergæster.

Ældre løv- og blandskov, kirkegårde og gamle haver.

Bogfinke

Kaldet er et højt skarpt metallisk tzik. Sangen er lav og knirkende og overhøres let.

Frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks og ask samt solsikkefrø. Tager også bladknopper og insekter.

1 kuld unger om året. Reden kan anbringes i en grenkløft i et træ.


Kvækerfinke

(Fringilla montifringilla)

LÆ:15,5   VF:25-26   RT:13-14   UT:14   ÆG:5-7   YA:1

Kvækerfinke

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Ligner bogfinken meget, men med anden farvefordeling og mere orangefarvet. Hunnen svagere i farven.

Meget sjælden ynglefugl, men meget almindelig trækgæst- og vintergæst fra nord.

Bøgeskovbund og i haver (på foderbrættet).

Bogfinke, kernebider.

Langtrukkent nasalt kvæææh.

Om vinteren frø, specielt bog, men kan også tage insekter.

1 kuld unger om året. Reden anbringes i en grenkløft i et træ.


Løvsanger

(Phylloscopus trochilus)

LÆ:11     VF:16,5-225     RT:135     UT:13-14     ÆG:6-7     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille grønliggul sanger med lyse ben, hvidlig underside og lys øjenbrynsstribe.

Sammen med gransangeren, den mest almindelige danske sanger.

Findes overalt, måske med undtagelse af tæt bymæssig bebyggelse. Særlig talrig i træktiden.

Gransanger især, som den lettest skelnes fra på sangen. Har normalt lyse ben og gransanger mørke ben.

Vemodig nedadgående tonerække, helt ulig gransangerens. Kaldet er et totonet hooeet.

Insekter og edderkopper.

1 kuld unger om året. Reden anbringes lavt over jorden i buskads.


Munk

(Sylvia atricapilla)

LÆ:14     VF:20-23     RT:10-12     UT:10-13     ÆG:4-5     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Let genkendelig sanger med sort(han) eller rød(hun) kalot ellers grålig i fjerdragten.

Udbredt over hele Danmark, men hyppigst øst for den jyske højderyg.

Almindelig i skov med undervegetation, krat, parker, sommerhusområder og gamle haver.

Havesanger, gærdesanger, tornsanger.

Ligner solsorts og ikke mindst havesangerens, men som regel starter den svagt og ender kraftigt..

Insekter, edderkopper og bær. Enkelte overvintrende fugle kan ses på foderbrættet.

1-2 kuld unger om året. Reden anbringes lavt i buskads, ungt træ, mellem høje urter eller i grenkløft.


Musvit

(Parus major)

LÆ:14     VF:22,5-25,5     RT:12-14     UT:19-21     ÆG:5-11    YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Den største af mejserne. Sort hoved med hvide kinder og gult bryst med sort længdestribe.

Almindelig og udbredt overalt, men sparsomst mod vest.

Foretrækker løvskov og parcelhushaver.

Sortmejse, blåmejse.

Sangen bliver beskrevet, som når man filer med en sav. Tsi-dyy tsi-dyy.

Larver i yngletiden, ellers bog, madrester, talg m.m.

1-2 kuld unger om året. Yngler i naturlige huller og hulheder eller i redekasser.


Ringdue

(Columba palumbus)

LÆ:41     VF:75-80     RT:17     UT:33-34     ÆG:2     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Stor due med blågrå farver og hvide tegninger på vingerne og halsen.

Danmarks almindeligste due. Findes overalt, men særlig almindelig i Østdanmark. Delvis trækfugl.

Hvis der er et træ, så er der også et ringduepar. Mest tillidsfuld i byerne.

Huldue, tyrkerdue.

5-tonet kurren.

Korn, frø, skud, rødder, knopper, blomster og blade, men af og til også smådyr.

2-3 kuld unger om året. Reden anbringes normalt højt i et træ. Kan også bruge andre fugles reder.


Rødhals

(Erithcus rubecula)

LÆ:14     VF:20-22     RT:13-14     UT:12-15     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille spurvefugl med rustrød strube, brun ryg og hvid bug. Stritter meget med halen.

Almindelig i hele Danmark. Mange vintergæster fra nord.

Løv- og blandskov, parker og haver.

Svær at forveksle med andre fugle.

Et væld af klare toner, der går op og ned. Kaldet er et skarpt tik. Synger året rundt.

Insekter og edderkopper. Følger ofte opmærksomt gravearbejdet i haven og napper hvad der dukker op.

2 kuld unger om året. Reden anbringes blandt trærødder, i lavt buskads, slyngplanter, eller lignende.


Rødstjert

(Phoenicurus phoenicurus)

LÆ:14     VF:20.5-24     RT:13-14     UT:14-16     ÆG:5-7     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Han: rustrød underside, sort maske, hvid pande og grå overside. Hun: beige med rødlige nuancer og rød hale.

Spredt forekommende i hele landet. Trækfugl.

Gammel løvskov og ældre villahaver.

Med lidt god vilje Rødhals og Bogfinke.

3-delt sang bestående af 1 høj tone, 5-6 dybere toner og til sidst en kort kvidren.

Insekter og edderkopper. Fanger ofte flyvende insekter på fluesnappermaner.

1 kuld unger om året. Yngler i naturlige huller eller gerne i redekasser, anbragt højt til vejrs.


Råge

(Corvus frugilegus)

LÆ:46     VF:81-99     RT:16-19     UT:29-30     ÆG:4-6     YA:2

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Kragefugl helt i sort med lysegråt næb. Har nøgen lysegrå hud omkring næbroden.

Udbredt i det meste af Danmark, men mangler flere steder i Vest- og Nordjylland. Mest standfugl.

Ses ofte på marker, men er også flyttet til byen, hvor den kan ses i rabatter og på græsplæner.

Sortkrage, ravn. Kendes fra disse bl.a på det lange lysegrå næb.

Siger ligesom kragen, men knapt så groft: kraaa kraaa kraaa.

Insekter, orme, frø og nødder.

1 kuld unger om året. Reden anbringes højt til vejrs i træer og normalt i kolonier på op til 700 par.


Silkehale

(Bombycilla garrulus)

LÆ:18     VF:32-35,5     RT:13-14     UT:15-17     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Gråbrun fugl på størrelse med stær. Stor top på hovedet. Rød, gul, hvid og sort på vinger og hale.

Vintergæst fra nord og nordøst - visse år i store antal.

Kan ses overalt hvor der er bær, men er hyppigst i byerne.

Stær, specielt i modlys og modvind, hvor man ikke ser farver og top så tydeligt.

Som små sølvklokker, der ringer. Kan ikke forveksles med andre fugle.

Bær i store mængder, som også hurtigt kommer ud igen. Der kan være helt overskidt, hvor en flok har spist.

1 kuld unger om året. Reden anbringes normalt i et grantræ i de store skove højt mod nord.


Sjagger

(Turdus pilaris)

LÆ:26     VF:39-42     RT:13-14     UT:14     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Spraglet drossel lidt mindre end solsort. Gråt hoved, brun ryg, plettet okkerbrunt bryst og hvid mave.

Ynglefugl siden 1960, nu over hele landet. Talrigest i Nordsjælland, Nordvestjylland og på Bornholm.

Skove, parker og villakvarterer.

Sangdrossel, misteldrossel, hun solsort.

Kaldet sjak-sjak høres hyppigt. Sangen er et virvar af kvidrelyde.

Orme, snegle, insekter og bær. Tager gerne nedfaldsæbler om vinteren.

1 kuld unger om året. Yngler gerne i kolonier, hvor reden anbringes i en grenkløft.


Skovspurv

(Passer montanus)

LÆ:14     VF:20-22     RT:12-14     UT:12-14     ÆG:4-6     YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Ligner gråspurvehan, men lidt mindre med brun kalot og sort plet på en hvid kind. Kønnene ens.

Udbredt over hele landet. Standfugl, men kan strejfe om i flokke uden for yngletiden.

Almindelig de fleste steder. Har nok fortrængt gråspurven noget fra villahaverne.

Gråspurv.

Kald er et hurtigt tæk-tæk-tæk og sangen er en kvidren der minder om gråspurvens.

Frø, insekter og edderkopper. Besøger gerne foderbrættet.

2-3 kuld om året. Reden kan f.eks. anbringes i hækken, kaprifolien, under taget eller i en kasse.


Solsort

(Turdus merula)

LÆ:25   VF:34-38,5   RT:13-15 UT:12-15   ÆG:3-5   YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Han helt i sort med gult næb. Hun er brun med brunt næb.

Danmarks almindeligste ynglefugl. Mest almindelig i det østlige Danmark.

Ses overalt, i alle omgivelser. Fåtallig i skoven, men talrig i villahaver.

Stær, allike.

Bløde melodiske fløjtetoner. Kald: skingert flugtkald og alarmkald.

Orme, småkryb, bær og frugt. Om vinteren også brød fra foderbrættet.

3 kuld unger om året. Reden kan anbringes mange forskellige steder, som f.eks. i hækken eller carporten.


Spurvehøg

(Accipiter nisus)

LÆ:30   VF:60-75   RT:33-35 UT:24-30   ÆG:3-5   YA:1

Beskrivelse:


Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille rovfugl med lang hale. Hun: op til dobbelt så stor som hannen. Brunlig overside og tværstribet

grå og hvid underside. Han: blågrå overside og tværstribet hvid og rustrød underside.

Jævnt udbredt og almindelig i hele landet. Delvis stand fugl. 15-30 % trækker sydpå om vinteren.

Ses overalt, hvor der er rigeligt med buske og træer og småfugle.

Duehøg, tårnfalk.

Normalt tavs, men diverse småskrig kan høres ved reden.

Han: fugle op til solsortestørrelse. Hun: fugle op til duestørrelse. Kommer tit strygende over hækken.

1 kuld året. Reden anbringes i et træ af en vis højde. Kan genbruge andres gamle reder, som der bygges videre på.


Stillits

(Carduelis carduelis)

LÆ:12   VF:21-25,5   RT:12-13 UT:13-15   ÆG:5-6   YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille farvestrålende finke. En eksplosion i sort, gult, hvidt og rødt. Er en smule mindre end gråpspurven.

Almindelig over det meste af landet. Delvis trækfugl og også vintergæst.

Ses hyppigst i det åbne landskab, men kan også ses i byen, hvor der er mange ukrudtsplanter, som på byggegrunde.

Svær at forveksle med andre fugle.

Synger med hurtige triller og kvidrende passager. Sidder tit og synger i små bure uden på husene i Sydeuropa.

Ukrudtsfrø og om vinteren diverse frø fra foderbrættet.

2 kuld om året. Reden anbringes langt ude i grenværket i et træ eller en høj busk.


Stor flagspætte

(Dendrocopos major)

LÆ:23   VF:34-39   RT:15-16 UT:20-24   ÆG:4-7   YA:1

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Fjerdragt spraglet i sort, hvidt og rødt. Han har rød plet i nakken, hvor hunnen helt mangler rødt i hovedet.

Den almindeligste spætte i Danmark. Udbredt over hele landet. Hovedsagelig standfugl.

Findes i al slags skov, men foretrækker blandskov. Strejfer en del rundt og ses da i villahaver langt fra skoven.

Kan næsten kun forveksles med den sjældne mellemflagspætte, som netop nu er under indvandring i Sønderjylland.

Kaldet er et kort skarpt "kick". Derudover en karakteristisk trommen på en død gren, som mest høres i marts og april.

Insekter og larver, der hakkes frem fra træstammer og grene. Om vinteren nåletræsfrø, som hakkes ud af kogler.

1 kuld om året. Hul til reden hakkes ud i et træ, normalt mindst 10 m oppe og oftest i en død træstamme.


Stær

(Sturnus vulgaris)

LÆ:21   VF:37-42   RT:12-13   UT:20-22   ÆG:4   YA:2

Beskrivelse:

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Overvejende sort med blå, grøn og lilla metalglans. Om vinteren lidt mere brunlig med hvidplettet underside.

Meget almindelig og vidt udbredt. Trækfugl, men i milde vintre vil man kunne se enkelte overvintrende individer.

Yngler i gammel løvskov eller ved bebyggelse. "Sort Sol" er stærens store efterårsshow ved vadehavet i Sønderjylland.

Solsort.

Karakterisk varieret sang, med mange efterligninger af andre fugle, men også artstypiske lyde.

Orme, insekter, snegle, bær og frugt. Ungerne får almindeligvis larver.

1-2 kuld om året. Bor i naturlige huller eller meget gerne i kasser. Husk - ingen siddepind foran hullet!


Tyrkerdue

(Streptopelia orientalis)

LÆ:32   VF:47-55   RT:14-16   UT:17+   ÆG:2   YA:1

Tyrkerdue

Beskrivelse :

Udbredelse:

Biotop:

Forveksling:

Sang:

Føde:

Yngleforhold:

Lille beigefarvet due med smalt sort halsbånd. Kønnene er ens.

Udbredt over det meste af Danmark, på nær det åbne land og centrum af byer. Delvis trækfugl.

Ses overalt, men særlig hyppig i forstæder og villakvarterer.

Ringdue.

3 tonet monotont "ku-kuuuh-ku", som gentages. Kaldet, der høres lige inden landing, lyder som et hæst "krææeh".

Diverse plantedele og korn. Meget hyppig gæst på foderbrættet.

2-3 kuld unger om året. Reden anbringes typisk højt oppe i et stedsgrønt træ.

DOF

Dofbasen

Netfugl

Fuglestemmer

Træningsquiz

Skaden