Kasse

fugleihaven.dk

Gærdesmutte












Siden er opdateret den 21. juni 2018

Det sker nu   Maj-Jun 2018

21/6. De sidste langtrækkere ankom i starten af maj og alle fugle er nu i fuld gang med at yngle. De første unger dukker op. Snart kan man overalt høre fugleunger der tigger mad af deres travle forældre. Vi har for første gang med sikkerhed ynglende Grønirisker i vores have, sikkert takket være vores altid fyldte solsikke-beholdere som de flittigt besøger. Uden for haven ser vi snart de første vadefugle begynde rejsen sydpå. Mursejlerene vil snart få selskab på himlen af deres nyudfløjne unger. Så vil de flyve skrigene rundt i grupper Indtil de også skal sydpå.


Se forrige her

 

Kontakt os

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har et spørgsmål eller noget du godt kunne tænke dig at vide mere om omkring fuglene i haven. Send os en mail og vi vil forsøge at svare hurtigst muligt.

Mail

Fugle i haven kursus

Hér kommer nyt, når nye kurser tilbydes.

 

Et fugleportræt

Rødhals eller Rødkælk som specielt ældre mennesker kender den som, er hos os hele året. Hvad mange ikke ved er, at det ikke nødvendigvis er de samme fugle vi ser i haven sommer og vinter. "vores" rødhalse tager gerne lidt sydpå til lunere himmelstrøg og så får vi til gengæld besøg af deres familie fra vore naboer i Nord. De opretholder et territorie i vore haver vinteren over, hvilket er grunden til, at vi kan høre dem synge for fuld hals selvom frosten bider i kinderne. Rødhalsen kan være endog meget tam og mange mennesker har oplevet hvordan den kan sværme om fødderne på een når man går og graver i haven. Den håber selvfølgelig på, at kunne nappe en lækker orm som skulle dukke op. Jeg har selv oplevet een der fulgte mig når jeg slog græs. Den vimsede rundt på tæt afstand og tog de insekter der blev skræmt op af maskinen. Larmen tog den sig tilsyneladende ikke noget af. Rødhalsen lever også i skoven, men synes mere vagtsom hér. Rødhalsen kan få op til 3 kuld unger, som forlader reden efter ca. 2 uger. Hunnen påbegynder næste kuld unger inden de forrige er "færdigfodret", Dette tager hannen sig så egenhændigt af !

Rødhals

Se forrige her

Vidste du...

Mursejler

... at mursejleren i perioder med dårligt vejr kan flyve endog meget langt væk i jagten på insekter. Hvis den er væk i lang tid fra sin rede kan ungerne gå i dvale imens.

... at mursejleren sover men den flyver. Den flyver højt op og daler så ganske langsomt i cirkler, mens den sover.

... at mursejleren aldrig lander på jorden, fordi det ikke er muligt for den at lette igen.


Se forrige opdatering her



Set i haven


Juni 2018 (20. juni):

De lokale ynglefugle dominerer i haven.
Ved det lille foderbræt i forhaven henter Mejserne og deres unger stadig lidt peanuts engang imellem og i baghaven er der travlt ved de 2 solsikke-automater; her ses: op til 10 grønirisker (2 par og deres unger), op til 4 Skovspurve (de har vist ikke fået ungerne ud endnu) samt lidt Mejser med unger. Stærene er for længst fløjet fra reden, mens vi stadig ikke har set noget til Gråkrage ungerne, eller Ringdue-ungerne. Ellers høres Gærdesangeren stadig syngende; gad vide om den har fået første kuld afsted og eller den bare er glad ? :-) Af andre fugle observeres: Mursejlere, lidt Landsvaler i ny og næ, 1 Kernebider idag, Stormmåger, overflyvende Strandskader (bor på taget af det lokale center), masser af Solsorte (Der stadig synger på fuld kraft). Gærdesmutten synger også ind imellem og gøg'en hørte vi for 2 dage siden.


Se tidligere observationer her


Fuglequiz

Linket her er til en norsk hjemmeside, hvor du kan afprøve din viden om fugle. Siden åbner i et nyt vindue.


Quiz



DOF

Dofbasen

Netfugl

Fuglestemmer

Træningsquiz

Skaden