Kasse

fugleihaven.dk

FODRING AF FUGLE

Foderhus

At fodre fugle forbinder de fleste nok med sne og kulde - altså en "vintergøren". Det er naturligvis også under disse omstændigheder, at det er allersværest for fuglene at finde føde, men man kan få mange gode oplevelser ved at fodre hele året rundt. Når først fuglene har fundet ud af, at her er der mad at finde, vil mange nemlig forblive med at holde til i haven. Det hjælper også fuglene i regnfulde perioder, hvor det ikke er nemt for dem at fange insekter. Her vil fodret være et godt suplement til ungernes føde. Hvis man fodrer fast, kan man tiltrække rigtig mange fugle i sin have og hvis de også har adgang til vand, vil der holde endnu flere til.


Rammerne omkring foderpladsen skal være i orden. Først og fremmest skal den placeres, så fuglene har udsyn og kan nå at opdage en fjende i tide, som f.eks. katten. Man skal altså ikke placere den lige op og ned af et buskads, hvor fjenden kan ligge på lur. Samtidig skal fuglene også have mulighed for hurtigt at kunne flyve over i et træ eller en busk og gemme sig, hvis f.eks. spurve- eller duehøgen kommer forbi. Det er vigtigt, at fuglene kan føle sig trygge og uforstyrret i din have.


Foderhus

Det er en rigtig god ide at variere fodret, så man tiltrækker flest mulige arter af fugle. Halvrådne æbler, solsikke- og hampefrø, korn, jordnødder og mejsekugler samt bærbuske i haven, så er man dækket godt ind. De blandinger man kan købe, indeholder forholdsvis meget korn og det er næsten kun duerne, der er interesseret i det. Køb de rene frøsorter og lav selv en blanding. Det kan godt betale sig.


Et foderhus skal ikke være for lille - og hvis der er tag og kantlister på, beskyttes frøene. Man skal huske at rengøre foderhuset, så man får fjernet madrester og fugleklatter og derved undgår bakterier og smitte blandt fuglene. Hvis der færdes katte i ens have, kan man sikre sig, at de ikke har for nem adgang til foderhuset ved f.eks at vælge et foderhus med metalstang og ikke af træ. Alternativt kan foderautomater benyttes.



DOF

Dofbasen

Netfugl

Fuglestemmer

Træningsquiz

Skaden